Aktiviteter med ældre på plejehjem

PUF Sådan skabes meningsfulde aktiviteter på plejehjemmet En kulturændring er essentiel, såfremt ambitionen om at etablere meningsfulde fællesskaber, en følelse af nærvær og uforglemmelige øjeblikke for demensramte beboere på landets plejecentre skal realiseres, påpeger en anerkendt forfatter og underviser. Disse betragtninger fremføres af ergoterapeut Mette Søndergaard, som igennem en årrække har viet sig til undervisning, bogudgivelser og foredrag, alt sammen med fokus på at fremme et berigende liv inden for plejesektoren.

Den fynske ekspert definerer nærvær som evnen til at etablere en dyb menneskelig forbindelse. Regrettabelt nyder personligt nærvær ikke samme anerkendelse som synlig, fysisk anstrengelse. Muligvis er det denne manglende værdsættelse, der forklarer den betydelige efterspørgsel, hun oplever, efter viden og færdigheder, som kan ruste sundhedspersonalet i ældreplejen til at fremme livskvalitet og sociale forbindelser for demensramte.

Omarranger arbejdsopgaverne Heldigvis er der konkrete metoder til rådighed. En stærkt demensramt beboer bør ikke konfronteres med spørgsmålet: "Hvilken aktivitet ønsker du at deltage i i dag?" I stedet kan personalet sætte sig i fællesstuen og demonstrere aktiviteter som at folde servietter eller samle en lagkage. Alene det at observere og lade sig opsluge af andres gøremål tilfører liv og dynamik.

Derved, når fokus for arbejdet skifter, følger medarbejderen med, og det åbner op for en dialog om ægte nærvær, forklarer Mette Søndergaard. Et yderligere forslag er at acceptere et visuelt "pædagogisk rod". Dette kunne eksempelvis være et kortspil, der ligger fremme på bordet, eller en kost, der diskret er placeret i et hjørne. Målet er at skabe elementer, som beboerne spontant kan interagere med og indlede samtaler omkring, uddyber Mette Søndergaard.

Typisk finder man velourduge, fyrfadslys og servietter. På bordene ses ofte en 'brændende kærlighed' (plante), valgt grundet dens hårdførhed. På væggene er der sandsynligvis en madpyramide og eventuelt en smiley fra Fødevarestyrelsen. Disse genstande stimulerer sjældent til spontane samtaler, bemærker hun. Et udstoppet egern En væsentlig større livlighed opstår, når ansatte og beboere bidrager med personlige genstande fra deres hjem, eksempelvis et udstoppet egern.

Dette giver en fremragende mulighed for at starte en diskussion om emner som gnavere og andre uønskede dyr, ifølge Mette Søndergaard. Yderligere genstande, der kan inspirere til berigende samtaler, inkluderer laminerede samtalekort baseret på livshistorier, en skattekiste overfyldt med smykker, eller en mindekasse fyldt med specifikke effekter. Således behøver det ikke at være en indviklet proces at facilitere meningsfulde fællesskaber og uforglemmelige øjeblikke for individer med demens.

Bekymring for ineffektivitet Mette Søndergaard konstaterer, at mange ansatte ønsker at praktisere nærvær med beboerne, men frygter at blive opfattet som uvirksomme. Dette omfatter en intens én-til-én interaktion, der typisk indebærer dyb personlig engagement. Det essentielle er at tildele disse særlige øjeblikke en professionel anerkendelse og at etablere et miljø, hvor individet vægtes højere end rutineopgaver som opvask og sengeredning.

I denne sammenhæng indtager ledelsen en vital position. For hvad sker der, hvis personalet ikke får fyldt de fire kander med rød saft til tiden? Historien om den udfordrede beboer Hun tilbyder blandt andet uddannelse til forskellige faggrupper. Hendes pædagogiske tilgang involverer anvendelse af humor i undervisningsforløbene og at præsentere et reflekterende billede, så både ansatte og ledelsespersonale kan betragte deres praksis fra et eksternt synspunkt.

Mette Søndergaard genfortæller en episode om en demensramt kvinde, som i tre år havde tilbragt sin tid i fællesrummet, men med ryggen vendt mod de øvrige beboere, da man havde vurderet, at hun ikke kunne håndtere for mange stimuli. Meget kort efter opnåede hun et lyksaligt smil, og deltog endda aktivt i at pille æg, beretter Mette Søndergaard.

Vendt bort fra tilværelsen Hun fremhæver vigtigheden af, at medarbejdere erkender den iboende magtdynamik, der eksisterer mellem plejeansatte og beboere. Det er personalet, der dikterer rammerne. Selvom det kan have været sandt, at hun for tre år siden ikke tolererede mange stimuli, er det dog drastisk at skulle tilbringe sit liv uden reel deltagelse, udtaler Mette Søndergaard, som samtidig anerkender, at personalet altid agerer med de bedste intentioner og i overensstemmelse med den etablerede kultur på institutionen.

Udfordringen opstår, når der ikke sættes spørgsmålstegn ved den eksisterende kultur og de indgroede opfattelser. I sit arbejde med normer og værdier i personalegrupper anvender Mette Søndergaard lejlighedsvis en 'affisningsliste', hvor medarbejderne reflekterer over, hvornår de opfatter en kollega som værende inaktiv eller doven.

Er det eksempelvis det? Ikke desto mindre rejser de fleste sig instinktivt fra sofaen, når en kollega ankommer med en rullevogn fyldt med varer, der skal organiseres i køkkenet. Der hersker en udbredt iver efter at distancere sig fra beboerne og udføre praktiske gøremål. En sådan kultur er dog tidskrævende at transformere.

Hun har faciliteret undervisningsforløb inden for aktionslæring for blandt andet Slagelse Kommune, med det formål at højne kvaliteten af plejen på adskillige af kommunens ældreboliger. For Albertslund Kommune har hun ledt udviklingsforløb, der fokuserede på at maksimere beboernes evne til at bevare kontrol over deres eget liv og opleve en meningsfuld og glædesrig dagligdag.

Desuden er hun forfatter til udgivelserne "Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv" og "Livet i leve-bomiljø". Et centralt projekt har som intention at udstyre personalet med færdigheder til at samle beboere i fællesskaber, der tager udgangspunkt i den individuelle person - alt sammen for at sikre, at demensramte beboere opnår en oplevelse af nærvær og høj livskvalitet.

Initiativet 'Viden på Tværs' agerer som trendsætter, formidler ekspertise og bistår medarbejdere samt ledere i at udvikle de kommunale arbejdspladser og essentielle opgaver, til gavn for samfundets borgere.