Hvad definerer prostatakræft? Prostatakræft udgør en form for malign lidelse, som afficerer blærehalskirtlen - en kirtel kendt som prostata, der alene findes hos mænd. Denne kirtel antager en lignende form som enten en valnød eller en kastanje og befinder sig lige under urinblæren. Prostata er ansvarlig for at fremstille en væske, som udfylder adskillige roller i relation til mandens sædvæske.
Sygdommen rangerer blandt de mest udbredte kræftformer blandt hankøn og påvirker næsten udelukkende mænd over 50 år, og risikoen tiltager med fremskreden alder. I Danmark dokumenteres der årligt et anseeligt antal tilfælde af prostatakræft - et tal, som i de forgangne år har udvist en stigende tendens, blandt andet som følge af øget opmærksomhed og forbedret diagnostik.
Til trods for at denne lidelse rangerer blandt de mest udbredte kræftformer hos mænd, oplever et betydeligt antal patienter aldrig symptomer, modtager ingen behandling og afgår desuden ikke ved døden som følge af sygdommen, men derimod af andre årsager. Ikke desto mindre er det fortsat væsentligt at være opmærksom på eventuelle tegn, især når mænd når en højere alder.
Den mest effektive metode til at garantere et vellykket behandlingsforløb er ved at opnå en tidlig diagnose. Sygdomsforløbet. Prostatakræft manifesterer sig sædvanligvis gradvist og forbliver initialt ofte lokaliseret til prostata, hvor den kan forårsage betydelige skader. Dog varierer lidelsens alvorlighedsgrad og udviklingshastighed; visse typer af prostatakræft progredierer langsomt og nødvendiggør kun begrænset eller slet ingen intervention, mens andre varianter udviser en mere aggressiv adfærd og evne til hurtig spredning.
Det er ofte knoglerne eller lymfeknuderne, der bliver afficeret, når prostatakræften metastaserer. I visse situationer kan der forløbe op til femten år, inden sygdommen spreder sig eller begynder at vise mærkbare tegn. Udsigten til en vellykket behandling af prostatakræft er optimeret, såfremt sygdommen diagnosticeres tidligt i forløbet - mens den stadig er afgrænset til prostataområdet.
Faktorer bag prostatakræft. De præcise ætiologiske faktorer for prostatakræft er fortsat uafklarede. Fagfolk er dog bekendt med, at prostatakræft udvikler sig, når visse celler i prostata undergår atypiske forandringer. Modifikationer i cellernes DNA resulterer i, at disse celler formerer sig og deler sig med en accelereret hastighed sammenlignet med sunde celler.
Disse abnorme celler opretholder desuden deres eksistens, selv på tidspunkter hvor normale celler typisk ville undergå celledød. Akkumuleringen af atypiske celler kulminerer i dannelsen af en malign tumor, som er i stand til at vokse og trænge ind i det omkringliggende væv. Ydermere har prostatakræft potentialet til at sprede sig til andre regioner i organismen. Endvidere antyder visse forskningsresultater, at der muligvis eksisterer en korrelation mellem anvendelsen af specifikke medicinske præparater og forekomsten af prostatakræft.