Udgivet af Gyldendal, er dette en novelle karakteriseret ved flere elementer. En fortælling med en begrænset personkreds, der udspiller sig over en relativt kort tidsperiode, og som indledes in medias res, er alle kendetegn ved en klassisk novelleform. Nedenfor finder du et resumé og en analyse af Den Blomstrende Have, en af Naja Maria Aidts mest kendte noveller.
Resume af Den Blomstrende Have Den Blomstrende Have er en historie, der finder sted tilbage i tiden. Den omhandler to venner på ferie sammen. Hans bedste kammerat hedder Erik og er ligeledes 14 år gammel. Vi følger drengenes ferieoplevelser. De er ikke længere børn, men teenagere, der nærmer sig voksenlivet. Derfor er det også mere naturligt, at man i denne alder begynder at udvikle følelser for hinanden.
Det er dog ikke alle tre personer, der er fuldt ud bevidste om denne udvikling. Dette kan fortolkes på forskellige måder, men det indikerer tydeligt, at han nærer ubevidste erotiske følelser for Erik. Desværre for Thomas vil tingene ikke udvikle sig, som han ønsker. Under ferien i sommerhuset bliver Erik og Mette meget nære. De ender faktisk med at udveksle et kys. Dette glæder imidlertid ikke Thomas.
Tværtimod bliver han direkte misundelig, hvilket får ham til at behandle Mette dårligt. Som en konsekvens heraf skubber Thomas ufrivilligt Erik væk. Analyse af Den Blomstrende Have Her følger en grundig analyse af novellen Den Blomstrende Have, skrevet af Naja Marie Aidt. Vi vil berøre forskellige aspekter, herunder komposition, tema, miljø og symbolik.
Du kan dykke ned i de enkelte analysepunkter nedenfor for at få et overblik. Komposition Fortællingen er udformet som en novelle fortalt fra et jeg-perspektiv, hvilket repræsenteres af hovedpersonen Thomas. Dette har betydning for novellens udvikling og læseoplevelse. Læseren får indblik i ikke blot, hvad Thomas siger og foretager sig, hvilket især er fremtrædende i begyndelsen, hvor Thomas og Erik agerer som en samlet enhed og foretager sig alt sammen.
Denne dynamik ændrer sig dog gradvist gennem novellen, hvilket også afspejles i fortællermåden. I takt med at Erik forelsker sig mere og mere i Mette, glider de to bedste venner også stille og roligt fra hinanden. Som nævnt ovenfor, øger dette fortællingens interesse. Det skal fortolkes som om, at tingene langsomt vender tilbage til den tilstand, der eksisterede mellem de to venner i begyndelsen.
Der er dog sket en forandring, hvorfor det aldrig helt bliver det samme, som før de tog på ferie sammen. Novellen følger en klassisk opbygning for genren: In medias res, et enkelt handlingsforløb, der strækker sig over kort tid, og få personer. Der opstår desuden en konflikt i form af trekantsdramaet mellem Mette, Erik og Thomas. Dråben, der får bægeret til at flyde over, er da Erik afslører, at han har kysset med Mette.
Tema Novellen berører en række temaer, hvor især forholdet mellem to mænd bliver udforsket. Thomas og Eriks venskab sættes på prøve, da Mette bliver en betydelig del af Eriks liv og dermed optager en stor del af hans tanker under sommerferien. Som en konsekvens bliver drengenes maskuline relation udfordret dramatisk af det feminine. Hertil kommer, at drengenes uskyld gradvist forsvinder i takt med Mettes stigende rolle i fortællingen.
Et centralt tema i novellen er kærlighed. Den handler også om, hvordan kærlighed kan være en vej ud af barndommen og dermed en overgang til voksenlivet. Miljø Der er ikke store skift i miljøet, hvilket dog er en af de væsentligste årsager til Thomas' gode humør. Allerede i starten af historien bydes sommeren velkommen, hvilket generelt tilfører energi.
Denne positive stemning varer dog ikke ved, da den ændrer sig, da Erik meddeler, at han har kysset med Mette. Dette får Thomas til at ændre sin opfattelse af omverdenen en smule. Før Thomas får at vide, at hans bedste ven har kysset med hans kusine, beskriver han miljøet meget præcist. Efter denne afsløring, stopper han tilsyneladende med at beskrive miljøet.
Herefter beskriver han både omgivelserne og sin egen situation på en noget mere negativ måde. Han begynder f.eks. at opfatte tingene anderledes. Det forekommer også, at Thomas er en person, hvis humør påvirker hans opfattelse af det miljø og den verden, han befinder sig i. Symbolik Symbolik spiller en væsentlig rolle i denne novelle af Naja Maria Aidt.
Der forekommer flere symboler, der henviser til Syndefaldsmyten. Dette manifesterer sig, når Erik mister sin uskyld til Mette i haven. Efter dette indtræffer, påbegynder han sin store overgang fra barn til voksen. Det er utvivlsomt en allusion til Adam og Eva, der forvises fra Edens Have. Ydermere optræder en passage, hvor Mette plukker smukke pæoner.
Denne blomst symboliserer skam, hvilket ligeledes er en vigtig del af Syndefaldsmyten, der refereres til her. Desuden er sommeren ved at ebbe ud. Dette er et symbol på en æra, der nærmer sig sin afslutning. I dette tilfælde er det barndommen og livet i Edens Have, der er ved at slutte, hvorefter livets barske realiteter træder ind.
Dette kommer blandt andet til udtryk i drengenes adskillelse, når Erik muligvis flytter til England med sin far.
Fortolkning Novellen rummer flere forskellige temaer, men fokus er i høj grad rettet mod overgangen fra barn til voksen, kærlighed, seksualitet og venskab. Dette afspejles naturligvis i, at Thomas begynder at føle sig forladt i barndommen af sin bedste ven Erik. Denne opfattelse opstår, fordi deres tidligere liv altid har forløbet parallelt, men dette er ikke længere tilfældet, hvilket irriterer Thomas grænseløst.
Ydermere præsenterer novellen et trekantsdrama. Dette understreger problematikken omkring, hvor udfordrende kærlighed kan være i teenageårene. Mange teenagere kender til dette, men for Thomas kan det være særligt vanskeligt, da han er forelsket i en person af samme køn. Sidst men ikke mindst optræder der allusioner til Syndefaldsmyten, hvilket ses i Eriks overgang fra barn til voksen, da han møder Mette.
Derfor har Thomas også store vanskeligheder med denne udvikling. Endvidere er novellen konstrueret således, at Mette fremstår som Eva, der frister Adam, i dette tilfælde Erik, hvilket resulterer i en udelukkelse fra den uskyldige barndom. Barndommen er naturligvis et symbol på Edens Have, som Adam og Eva blev smidt ud af, fordi de trodsede Gud.